Om os
Vi har i mere end 90 år fremstillet specielle og unikke stålkonstruktioner til kunder i ind- og udland.
I vores produktionshaller i Frederiksværk kan vi blandt andet:
- Fremstille store og avancerede stålkonstruktioner op til flere hundrede ton
- Servicere fabriksanlæg
- Udføre kraneftersyn og -reparationer

Vores historie
Nordisk Staal A/S er et gammelt familiefirma, der blev etableret i 1932.
Selskabet har en flot tradition for at udføre alle former for stålkonstruktioner fra broer til enheder, der bygges ind i fx smelteovne.
I forbindelse med Det Danske Stålvalseværks konkurs i sommeren 2002 gik Nordisk Staal konkurs den 31. marts 2003. Nordisk Staal blev videreført af 3 medarbejdere, der stiftede selskabet Nordisk Staal A/S den 1. april 2003 og startede op med 20 medarbejdere. I dag er Nordisk Staal vokset, og der er ca. 50-55 medarbejdere.
I dag ejes Nordisk Staal A/S af JPB Holding ApS, Holles Holding ApS samt produktionsdirektør Jesper Themsen og CEO Jan Sørensen. Jesper Themsen og Jan Sørensen står for den daglige drift af virksomheden.
Nordisk Staal har fremstillet et unikt sprayforming anlæg til vores søsterselskab Asgaard Metals der producerer ekstrem slidstærkt værktøjsstål og noget af markedets bedste metalpulver til 3D print. Læs mere om denne unikke produktionsmetode hos Asgaard Metals her.
Vores certificeringer
Nordisk Staal har altid produceret stålkonstruktioner af høj kvalitet.
Vi er derfor stolte af at præsentere en samlet pakke af certifikater, der sikrer, at Nordisk Staal kan leve op til den kvalitet, der i årevis har kendetegnet vores produktion.
Alt Nordisk Staals arbejde bliver udført efter vores QHSE-system med tilhørende certificeringer. Det vil dog stadig være muligt at efterspørge specielle kvalitetssystemer, hvis I ønsker dette.
Nordisk Staal får løbende fornyet certifikater og foretaget overvågningsbesøg, Vi er certificeret med følgende certifikater – alle i de nyeste versioner.

Politik for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø
Nordisk Staal er en moderne, fleksibel og ansvarlig stålvirksomhed, der har et skarpt fokus på at levere en høj kvalitet. Vi tilrettelægger vores produktion under hensyn til det omgivende miljø og sikrer et godt og sikkert arbejdsmiljø for vores medarbejdere.
Vi lægger vægt på at levere veldokumenterede kvalitetsprodukter til vores kunder, som lever op til deres specifikke krav, og vi arbejder efter internationalt anerkendte standarder som ISO 9001, DS/EN 1090, ISO 3834-2, ISO 14001 og ISO 45001.
Nordisk Staal arbejder gerne med vanskelige og krævende opgaver, og vi arbejder i alle udførelsesklasser op til og med EXC 4. Vi lægger stor vægt på at kunne levere effektive og fleksible løsninger i en tæt dialog med vores kunder om deres særlige krav og ønsker – fleksibilitet med kvalitet, er en af vores nøgleværdier. Vi sætter altid en ære i at levere til den aftalte tid, så kundernes forventninger også her indfries.
Nordisk Staal har en grundig egenkontrol af vores produktion og svejseprocesser, og vi arbejder sammen med dygtige eksterne leverandører af NDT mv. Vores kvalitetskontrol skal sikre en ensartet, høj kvalitet til vores kunder, og bidrage til at optimere processerne, så miljøbelastningerne mindskes mht. forbrug af materialer og energi. Omfanget af kvalitetskontrollen fastsættes i dialog med den enkelte kunde, og omfatter f.eks. NDT af de udførte svejsninger, lagtykkelsesmålinger af overfladebehandling eller andre former for målinger, som skal sikre, at vi lever op til kundernes krav til det enkelte produkt.
Vi arbejde aktivt med forebyggelse af forurening, og vi fører en løbende dialog med vores væsentligste leverandører om miljø- og arbejdsmiljøforhold både ved indkøb af materiel og ved opstart af nye projekter eller processer.
Vores medarbejdere er særdeles dygtige og velmotiverede, og vi lægger stor vægt på at vedligeholde og udvikle deres faglige kvalifikationer. Det er vigtigt for os at sikre medarbejderne et godt og sikkert arbejdsmiljø. Målsætningen er nul arbejdsulykker, og vi har bl.a. fokus på sikker og ergonomisk korrekt håndtering af de tunge materialer i produktionen.
Nordisk Staal A/S forpligter sig til at lave løbende forbedringer af ledelsessystemet med henblik på at forbedre kvalitets,- miljø- og arbejdsmiljøindsatsen. Vi arbejder løbende på at forbedre vores ydelser, arbejdsforhold, produktionsapparat, produktionsprocesser, mv. – og overholder naturligvis gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning.
Vi vil:
- Skabe sikre og sunde arbejdsforhold
- Forebygge arbejdsrelateret skade og sygdom og fjerne farer og reducere arbejdsmiljørisici.
- Konsultere og inddrage medarbejdere og deres arbejdsmiljørepræsentant i vores arbejdsmiljøarbejde.
Denne politik og vores ledelsessystem gælder for alle Nordisk Staals medarbejdere, der er forpligtet til at følge systemets procedurer, overholde lovgivningens bestemmelser og arbejde for at forbedre ledelsessystemets effektivitet.
Vores certificeringer

DS/ISO 45001:2018
Det gode arbejdsmiljø er vigtigt for os. Derfor overholder vi naturligvis de lovmæssige krav til arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen. Men vi forpligter os også til en høj grad af risikostyring og medarbejdertrivsel.

DS/EN ISO 3834-2:2021
Svejsning af vores stålkonstruktioner er af certificeret høj kvalitet. Det betyder, at du altid får holdbare stålkonstruktioner.

DS/EN ISO 14001:2015
Vi sørger for, at vores virksomhed, processer og aktiviteter lever op til ISO’s miljøledelsesstandarder, der blandt andet omhandler miljøpolitik, planlægning, drift og gennemgang.

EN 1090-1:2009 + A1:2011
Vi har naturligvis den lovpligtige certificering, der sikrer kvaliteten af vores stålkonstruktioner, så du kan være sikker på, at vores produkter altid lever op til de gældende standarder.

DS/EN ISO 9001:2015
Vi er iso-certificeret i kvalitet og effektiv styring. Vi overvåger løbende vores produktion og evaluerer, så vi altid er sikre på, at kvaliteten er i top.