Universitetsbroen i Malmø

Universitetsbroen er blevet havnefrontens nye vartegn.

Universitetsbroen er en oplukkelig svingbro for biler, fodgængere og cyklister. Den 77 meter lange bro består af en fast del og en svingdel. I forbindelse med byggeriet bistod Nordisk Staal ved engineering og fremstillede broens to dele i Danmark, hvorefter den i alt 1200 tons tunge bro blev transporteret til Sverige.

En avanceret stålkonstruktion

Universitetsbroen skal blandt andet kunne åbnes, når det svenske kongeskib bruger indsejlingen til Malmøs indre havnemiljø. Men det stiller store krav til stålkonstruktionen at lave en oplukkelig bro, da broens lange svingdel skal kunne holde balancen uden afstivere i midten. Derfor valgte man en skråstagsbro, der fordeler belastningen fra brodækket til broens pyloner. På den måde kan afstivning udelades på midten, hvor gennemsejlingen skal foregå.

Universitetsbroen to dele, svingedelen og den faste del, er fremstillet i Nordisk Staals produktionshaller i Frederiksværk, hvor vi har faciliteterne til at lave selv meget store stålkonstruktioner. Brodelene blev samlet til en fast del og en svingdel på havnen i Frederiksværk. Herefter blev de næsten færdige brodele læsset ombord på en pram af Skandinaviens største kran og sejlet til Malmø.

Går i et med omgivelserne

Bygherrerne, Malmø Kommune og NCC Sverige ønskede en bro, der går i et med omgivelserne i Malmøs havn.

Med Universitetsbroen har de fået en bro, der er både funktionel og æstetisk. Broens luftige design og tynde brodæk bevarer havnens åbne udtryk, samtidig med, at funktionaliteten er i top. 

Har du brug for en hånd?

Brug søgefunktionen nedenfor.